Inspektion
Så snart en brugt truck kommer indenfor porten i vores brugt truck center bliver den ankomstregistreret, mærket op og kontrolleret. Batterier på el-truck sættes til opladning, hvorefter der foretages en kapacitetstest af batteriet.
Kvalitetssikring
Inspektionen har til formål at klassificere maskinerne, så kun de egnede maskiner kommer igennem nåleøjet og bliver en Toyota ”Approved” truck.
Maskiner der ikke findes egnet til dig som slutbruger sorteres fra, og kommer aldrig ind på værkstedet i vores klargøring.
Efter inspektion, registrering og klassifikation vaskes og fotograferes trucken. Dernæst lægges den ud på internettet til salg.
Klargøring
De truck, der er udvalgt til ”Approved” truck gennemgår et klargøringsprogram, der resulterer i et højt og ensartet niveau for kvaliteten. ”Approved” trucks giver dig som kunde en tryghed for god kvalitet hver gang.
Endelig kontrol
Inden levering foretages et sidste kvalitetstjek.
Her afprøves alle funktioner og trucken testes med fuld last, ligesom maskinskilt og alle mærkater kontrolleres specifikationerne. Den sidste inspektion foretages af en anden tekniker end den, der har foretaget klargøringen, for at vi med flere øjne kan kvalitetssikre din ”Approved” gaffeltruck.
Dokumentation
Efter det endelige kvalitetstjek samles alle dokumenter herunder instruktionsbog og vedligeholdelsesanvisninger. Maskinen er nu klar til levering hos dig!